
Sampension
|
Opgaven lød på: Planlægning og flytning af hele organisationen fra to lokationer til nyopført fælles domicil på havnefronten. Foruden en fuldstændig driftsklar organisation blev der mandag morgen afleveret et driftsklart nyopsat arkiv med mere end 420.000 pensionssager, gennemført over en weekend. Administrationschef Per Svendsen fortæller: "Sampension valgte det komplette produkt fra A2Z TURNKEY, hvilket vi har været usædvanlig tilfredse med. A2Z TURNKEY har i hele processen været en fremadrettet rådgiver, som har erfaring med alle de udfordringer, som en flytning og nyindretning medfører. Hertil kommer, at vi har oplevet organisationen som en engageret helhed med en helt særlig evne og vilje til at sætte fokus på os som kunde. A2Z TURNKEY har udover tilrettelæggelsen af den "almindelige flytteforretning" ydet en konstruktiv assistance vedrørende indretning af nye lokaler, indslusning at nyt kontorinventar og etablering af IT-arbejdspladser. Flytteprocessen blev i afgørende faser integreret med bygningen af et nyt domicil til Sampension, således at de praktiske forhold ved det nye hus' indretning blev fastlagt under hensyn til en fremtidig effektiv intern logistik. A2Z TURNKEy blev på denne måde en meget bredere rådgiver end blot rådgiver for flytteprocessen. A2Z TURNKEY's organisation og systemer efterlod et indtryk af stor professionalisme. Begge fremviste fine resultater i planlægningsprocessen og dokumenterede kreativitet og fleksibilitet i løbet af flytningens 3½ døgn. Alle arbejdspladser fungerede med støttefunktioner, arkiver mv. på indflytningsdagen fra arbejdstidens begyndelse. Det var voldsomt imponerende for alle som mødte den nye arbejdsplads mandag morgen. Vi er A2Z TURNKEY stor tak skyldig for en professionelt og menneskeligt fint samarbejde." |



